Om os

På den lille video herover kan du høre foreningens to æresmedlemmer fortælle om Charles Nielsen, som de begge har kendt.

Hindsholm Egnsmuseum
…. er resultatet af en enkelt mands livslange indsats for at indsamle og bevare historien om sin hjemegn.

Charles Erhardt Nielsen (1912-2007)
…..levede hele sit liv i Stubberup Sogn, hvor han arbejdede som landarbejder, dræningsmester og arbejdsmand. Han var samler om en hals og har ene mand samlet de effekter, vi i dag kan se på Hindsholm Egnsmuseum. I mange år opbevaredes de indsamlede genstande i Charles og hustruen Annas hjem på Enghavevej 36, hvor han gæstfrit modtog besøgende og var glad for at formidle sin viden til andre.

Anna og Charles Nielsen underskriver aftalen med Kerteminde Kommune om overtagelse af deres samling
Anna og Charles Nielsen underskriver aftalen med Kerteminde Kommune om overtagelse af deres samling

I 1995 måtte parret imidlertid flytte til en beskyttet bolig i Kerteminde, og ved den lejlighed overdrog Charles Nielsen sin samling til Kerteminde Kommune med den betingelse, at samlingen skulle forblive på Hindsholm. Kommunen åbnede derfor i 1997 det lille museum på Martofte Skole, som var blevet lukket et par år tidligere.

I 2017 var museet truet af lukning, men foreningen Hindsholm Egnsmuseum blev dannet og overtog ansvaret for samlingen. I dag drives museet udelukkende af frivillige i samarbejde med Kerteminde Kommune.